23. maj 1899 sprang hærens laboratorium på Holmen i luften da en granat under påfyldning af krudt antændes. 7 omkom og 3 blev såret, mens bygningen blev jævnet med jorden. 

Sophie Hedevigs Bastion: Bastion i Christianshavns Vold bygget i tiden 1682-92 mellem Ulriks Bastion i syd og Vilhelms Bastion i nord. Opkaldt efter Sophie Hedevig (1677-1735), datter af Christian V. Fra 1687-1750 var der en krudtmølle i dens indre, senere blev der indrettet en oliemølle, og i 1860'erne flyttede Hærens Ny Laboratorium hertil fra grunden syd for Christianskirken på Christianshavn. Bastionen indgik i 1830'erne i Bådsmandsstrædes Kaserne, og fra 1971 har den været benyttet af Fristaden Christiania. I 1902 blev der ført en bro fra bastionens spids over voldgraven til enveloppen (i dag kaldet "Dyssebroen") .

Salget af fæstningsarealet berørte ikke Christianshavns Vold eller Kastellet: Christianshavns Vold blev tværtimod udbygget så sent som i 1868-72, da der lagdes en beskyttelsesvold på østsiden af den nyopfyldte Refshaleø, der få år senere blev udlejet til skibsværftet Burmeister & Wain.

Christianshavns Vold blev nedlagt som fæstning i 1909, men først med virkning fra 1916, da man havde færdiggjort en sikring af Amagers sydkyst.

 

 

Fra anden halvdel af 1800-tallet og ind i 1900-tallet blev Christianshavn ofte stavet Kristianshavn. Men i 1938 genindførte Københavns Kommune Ch i stedet for K i den officielle stavemåde for bydelen. [Kilde: Bent Jørgensen, 'Storbyens Stednavne']

 

 

 

 

Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet er et af landets mest monumentale fortidsminder, et stykke arkitektur som stadig fremstår nogenlunde intakt. Den blev i 1600-tallet moderniseret og udvidet i flere omgange for at beskytte København, der på det tidspunkt var en dominerende handelsby og administrativt centrum for det dansk-norske monarki. I 1616 lå de første planer til en ny befæstet by mod Amager klar, og i 1617 tegnede ingeniør Johan Semp det første forslag. Dette blev ikke til noget, men allerede i december samme år havde Johan Semp tegnet en anden plan, som blev grundlaget for det første Christianshavn. For at få penge til projektet udskrev kongen en ekstra skat, og for at skaffe bygherrer til det nye Christianshavn, der delvis lå under vand, blev grundene foræret væk, og de fremtidige bygherrer blev fritaget for forskellige skatter og afgifter i en årrække. Allerede i 1623 var selve befæstningen færdig, mens udbygningen af Christianshavn gik noget langsommere.

Christianshavns Enveloppe er en lav vold foran Christianshavns Befæstning, anlagt 1779-91 på kontrescarpen ud mod Amager. Enveloppen var mod Øresund og Kalveboderne blev afgrænset i nord af Christiani Quinti Lynette og i syd Kalvebods Lynette, og den bestod af 10 redaner, nummereret 1-6 fra nord til Amagerbrogade. Nr. 7 lå ud for Amagerport, og nr. 8-10 herfra mod Kalveboderne. Strækningen Christiani Quinti Lynette og 1. Redan kaldes undertiden Langelinie på grund af dens lange lige front mod Øresund. I 2.-5. Redan blev der i 1779-81 opført krudtmagasiner for Søetaten. De karakteristiske, spidsvinklede bygninger anvendes nu af Fristaden Christiania (2. Redan, 1781: Aircondition; 3. Redan, 1780: Autogena; 4. Redan, 1779: Fakirskolen; 5. Redan, 1779: Kosmiske Blomst). 1810-13 blev der udgravet en vandfyldt voldgrav foran enveloppen, en avant-foss. Den del af enveloppen, der ligger mellem Christiani Quinti Lynette og Torvegade, eksisterer endnu i uændret form, heraf ligger 1.-5. Redan i Fristaden Christiania (som området Dyssen). 6. Redan blev i 1961 overdraget Københavns Kommune, der renoverede området og byggede to træbroer over avant-fosséen. Arealet blev åbnet for offentligheden i 1961. De to redaner nærmest Kalveboderne, 10. og 9. Redan, blev fjernet i 1887-88 i forbindelse med anlægget af Ny Tøjhus. Det skete, endnu før Christianshavns Vold var nedlagt som fæstningsværk. Ved anlægget af Amager Boulevard 1906-07 forsvandt dele af volden herfra hen mod 7. Redan. Den sidste rest henimod Torvegade blev sløjfet i 1934-36 og omdannet til kommunalt parkareal ("Enveloppeparken"). Kilde Københavns Historie.

Nyværk og Bastionerne på Christiania
Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92 forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk. Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i syd, mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord. Hukken var en del af Refshalegrunden, der var omkranset af en pælespærring til beskyttelse af orlogsflåden. Hukken var forbundet med Toldboden via en bro. Med denne sidste udbygning af voldanlægget var havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt.

Nyværk blev projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann og opført med syv bastioner, der blev opkaldt efter den kongelige familie. De syv bastioner er fra syd Ulriks bastion, Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion, Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion. Foran bastionerne var naturligt nok en voldgrav, og foran igen blev i årene 1777-80 Enveloppen - en smal fæstningsvold med 6 redaner (små pileformede fremspring på volden) anlagt. De fem sydligste bastioner og de fem nordligste af redanerne er nu en del af Christiania.

Bastionerne

Ulriks Bastion
Områdets syv bastioner blev opkaldt efter den kongelige familie. Ulriks Bastion er opkaldt efter Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719), søn af Christian V og Sofie Amalie Moth. Bastionen, der først blev benyttet af Søetatens Laboratorium, indgik siden i Bådsmandsstræde Kaserne og har fra 1971 været en del af Christiania.

 

 

Kasernearealet var på dette tidspunkt ikke større end trekanten mellem nuværende Fredens Ark, Pusherstreet og volden. Siden blev kasernearealet udvidet og udbygget i flere omgange. I de næste 135 år skete der en lang række ændringer af og tilføjelser til det militære anlæg. Da voldene mistede deres forsvarsmæssige betydning byggede forsvaret af pladsmangel inden for voldene magasin og andre brugsbygninger både på og foran voldene.

Christianshavns Vold syd for Torvegade blev opgivet som militært område i 1916 og omdannet til kommunal park. Volden nord for Torvegade indtil Bådsmandsstrædes Kaserne blev overdraget til Københavns Kommune i 1961 og åbnet for offentligheden. Forsvaret afviklede kasernen og ammunitionsarsenalet i perioden 1967-1971.

Christiania

I sommeren 1971 rømmede militæret kasernens arealer. Der var ikke lagt planer for kasernens fremtidige brug. I en tid med slumstormere fik nogle øje på kasernearealet som mente at arealet kunne bruges som friareal for de omkringliggende tætbyggede boligkvarterer. Den 18. maj 1971 brød en gruppe lokale et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn. I løbet af sommeren og efteråret 1971 rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug, og 26. september 1971 blev den officielle fødselsdag.

 

 

 

 

 

 

Christianshavns Vold

Historie

I perioden 1618-23 anlagde Christian IV et forsvarsværk i det sumpede område imellem København og Amager. Anlæggelsen var et led i moderniseringen af det militære forsvarsanlæg – fæstningsringen – der omkransede det daværende København.

I 1623 stod Christianshavns Vold færdig med fem bastioner. Under anlæggelsen af volden opstod ideen om at skabe en ny købstad. I 1639 var den lille købstad og fæstningsby Christianshavn etableret. Konkurrencen fra nabokøbstaden København var dog for stor, og som konsekvens af dette blev Christianshavn indlemmet i denne i 1674.

Allerede i 1660'erne havde Frederik III skønnet, at det var tid til udvidelse og forstærkning af hele fæstningsringen. Resultatet af forstærkningen på Christianshavns Vold blev i alt seks nye store bastioner, som kom til at danne forlængelse med Vestervold, der netop var blevet udbygget ved Kalveboderne.

Med en ny konge i rækken, Christian V, påbegyndes yderligere forstærkning af fæstningsringen. Havnens nordlige indsejling var kun forsvaret af Kastellet, hvorfor Christianshavns Vold burde forlænges i nordlig retning. I perioden 1682-92 opførtes derfor »Nyværk«, der fra Løvens Bastion og mod nord bestod af syv nye bastioner. Med »Nyværk« afrundes fæstningsringen omkring København, hvoraf Christianshavns Vold bidrog med i alt 12 bastioner. Nogle af de oprindelige bastioner blev sløjfet under forstærkningerne, og Løvens Bastion blev omformet, så der blev plads til flåden.

I 1700-tallet blev der kun ændret lidt på voldanlægget, men i 1779-91 anlagdes en lav ydre voldlinje udenfor Christianshavns Voldgrav. Denne »enveloppe« blev i 1810-13 forsynet med en vandfyldt voldgrav. Enveloppen var bl.a. anlagt med krudtmagasiner på redanerne. Af de oprindelige ti redaner findes der endnu de seks nord for Torvegade.

I slutningen af 1800-tallet blev voldene omkring København opgivet som militære anlæg, men Christianshavns Vold forblev »lukket land« for offentligheden nogle år endnu. Først i 1916 blev en mindre del af volden omkring Lille Mølle åbnet.

Strækningen fra Torvegade til Panterens Bastion blev åbnet i 1918, og resten af volden fra Bådsmandsstræde til Langebro blev tilgængeligt for publikum i 1925. Panterens Bastion blev dog først indlemmet i parkanlægget i 1994, efter bl.a. at have lagt areal til en skydeskole i perioden 1877-1966. Enveloppeparken blev åbnet i 1934, og fortsættelsen af dette areal nord for Torvegade blev offentligt tilgængeligt i 1961.

Christianshavns Vold indgår i den samlede københavnske fæstningsring og er et af landets bedst bevarede fæstningsværker fra 1600-tallet. Arealet benyttes i dag som et grønt åndehul, hvor historien danner stille og grønne rammer, der indbyder til hyggestunder, løbeture, aftengrill og meget andet.

 

 

Men faktisk har volden, der hovedsageligt blev bygget under biskop Absalon, Christian IV og Frederik III, aldrig haft en fæstningsmæssig funktion.

»Voldene er en del af Københavns fæstningsanlæg, hvis rester blandt andet også kan ses ved eksempelvis Kastellet, Ørstedsparken, Tivoli, Botanisk Have og Jarmers Plads. Og områderne er den dag i dag meget forskellige,« fortæller christianit Britta Lillesøe.

 

 

På billedet ses cykelrutens ny bro over Laboratoriegraven fra Christiania til Arsenaløen. Det forlyder at restaurant NOMA i Laboratoriegraven længere mod nord har et flydende projekt på bedding i 2017. Projektet inkluderer et flydende landbrug tæt på Christiania, og hvordan det skal kunne lade sig gøre, med mindre de skal levere joints og hashkager, det er ikke lige til at gennemskue.

Et faktum er det, at det højteknologiske bycykel projekt har taget levebrødet ud af munden på private cykel udlejningsfirmaer da hotelgæster nupper bycyklerne før pendlerne, den oprindelige målgruppe. Så inden længe må man forvente, at cykelruten til Refshalevej ikke kun vil flyde med biler, men også med kommunens bycykler for ikke at tale om ladcykler, som allerede fylder godt i landskabet.

 

 

En brand i slutningen af 1970'erne frilagde trekantgrunden. Den er siden blevet udbygget med dagsinstitutioner. I 2014 er planerne at opføre en 4.000 m2 børneby med plads til 600 børn. Ifølge Politiken opføres: en rund, rød brandstation med parkeringspladser til børnenes køretøjer og rustjebane, en restaurant, hvor børnene kan spise, lave mad og dyrke grøntsager i drivhuset øverst, et blåt udkigstårn samt et gyldent boldbur, der hviler på to bygninger og danner en byport ind til børnebyen. Det hele rammes ind af grønne områder og stisystemer. Se PDF. Cobe står bag formgivningen og har bl.a. haft en hånd med i Nørreport Station projektet, og medvirker ved udvikling af den ny bydel Nordhavn. Cobe samarbejder med NORD Architects, PK3 og Grontmij om projektet. Københavns Kommune er bygherre og den ny børneby forventes at stå færdig 2015.

 

 

Hal C på Holmen

Cykelruten fra Amager Strand skal via Christiania passere forbi Hal C, men forhandlingerne om ruten gennem Christiania ligger i marts 2014 stille, og det samme gør cykelruteprojektet, som nu forventes at stå færdigt samtidig med Inderhavnsbroen. Forvaltningen vil ultimo 2014 påbegynde arbejderne under politibeskyttelse. En mulig årsag til, at cykelruten fastholdes ført via Hal C på Arsenaløen, og ikke langs Refshalevej, det kan skyldes et hensyn til Børnebyen.Trafik til og fra denne institution kræver mindst en permanent busholdeplads til Fritidshjemmet, samt af- og påstigning. I praksis kan en bus kun holde i Prinsessegade, som skal renoveres, eller ved den ny bro som skal forbinde Arsenaløen med Christiania. Multihallen er er døbt Hal C, og den er planlagt med en tribune udover Laboratoriegraven. Hallen stod klar i september 2013. Den daglige drift af Hal C varetages af Islands Brygges Kulturhus leder.

KK skriver, at hallen er dimensioneret til håndbold, badminton og basket, og er indrettet med et lokale på 50 m2 til fx yoga, dans og afspænding. I bevægelseslokalet er der spejlvægge og musikanlæg.

Åbningstiderne er fra kl. 16 til 24 på hverdage, og i weekender 08.00 til 23.00. Tid skal bestilles på interbook.

Hallen drives af Islands Brygges Kulturhus.

En dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at etablere en gang- og cykelforbindelse over Laboratoriegraven inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen er imødekommet. Et broarbejde sendes i udbud ultimo 2013. Læs dispensationen, om Stibro, Dyssen, miljø mv. Baggrundsmateriale. Myndighedsbehandling, rapporter og undersøgelser i forbindelse med Christianshavnruten på kommunens jkemmeside om cykelruten.

 

Skitseforslaget

Borgerrepræsentationen bevilgede den 22. maj 2003 180.000 kr. til et ideoplæg/skitseforslag til en idrætshal på Holmen/Arsenaløen, og Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sammen med arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard udarbejdet vedlagte skitseforslag samt en oversigt over anlægsudgifterne.

Det er sket i samarbejde med de lokale interessenter i området og KI. Skitseforslaget anskueliggør idrætshallens opbygning og indhold. Forslaget imødekommer behovene for idrætsudfoldelse – både for foreningslivet og institutionerne - og for andre lokale kulturaktiviteter.

Samtidig har hallen også kapacitet til at huse større forsamlinger m.v. Anlægsudgifterne for idrætshallen vil være i størrelsesordenen 37,7 mio. kr. (p/l 2004), hvoraf det forventes, at Kultur- og Fritidsudvalget bidrager med 27,7 mio. kr., og at Uddannelses- og Ungdomsudvalget bidrager med i størrelsesordenen 10 mio. kr., som led i en udbygning af Christianshavns Gymnasium med yderligere 1 spor ud over den udbygning, der aktuelt drøftes. Forvaltningerne foreslår, at skitseprojektet tages til efterretning, og at forslaget, inkl. forudsætningerne om udbygning af Christianshavns Gymnasium, indgår i budgetforhandlingerne for 2005 og efterfølgende år.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det vedlagte skitseprojekt vedrørende etablering af en idrætshal på Holmen tages til efterretning, at forslaget om etablering af en idrætshal på Holmen, inkl. forudsætningerne om udbygningen af Christianshavns Gymnasium, indgår i budgetforhandlingerne for 2005.

Grunden sat helt eller delvis til salg.

Kommunens budget for 2005 er nu vedtaget af Borgerrepræsentationen, og i budget 2005 er der ikke afsat midler til genopretning af infrastruktur på Holmen..... der står videre...

Dermed er det nødvendigt at dække udgifterne - i størrelsesordenen 4 mio. kr. over to år - ad anden vej. Det kan ske ved enten at finde besparelser i det nuværende budget for 2005 og 2006, eller ved at sælge hele eller dele af matrikel 616 på Holmen.

Holmen var sat på dagsordenen den 3. februar 2005 i Kultur og Fritidsforvaltningen. Sagen blev flyttet til den 24. februar, men blev igen udskudt nu på ubestemt tid. Der blev ikke i 2005 afsat midler til en Multihal i budgettet for 2006.

Formand for Christianshavns Idræts Klub - CIK - og medlem af Christianshavns Lokalråd Dan M. Sørensen udtalte i forlængelse af det stillede forslag:

»Her har vi virkelig et befolkningsønske, som man politisk aldrig har gjort noget ved.«

Mon ikke Dan M. Sørensen mente et institutionsønske, for der har vist aldrig været en debat blandt beboerne på Christianshavn om spørgsmålet! Lokalrådet har udsendt en pressemeddelelse, og er for. Det samme synes Lokaludvalget at være.

Christianshavnernet mener:

Hvis der uden problemer kan ligge en Go-Kart bane på Forlandet, bygges en moské på Batterigrunden, så kan der også bygges en Multihal på Kløvermarken, som sammen med Prøvestenen af Københavns Kommune er udset til at skulle være byens ny sportsmekka. Den er så sidenhen blevet fredet, efter den megen polemik om billige boliger, men det ændrer ikke på at infrastrukturen til en hal ikke er på plads.

 

 

 

 

Arsenaløen

I 2012 undergår idrætsområdet på Arsenaløen forandringer, da der skal anlægges en Multihal ud til Laboratoriegraven, og en cykelrute, som via Christiania og Dyssebroen skal landes på Kløvermarken. Det har så vist sig, at projekterne er forsinkede.

Hal C blev først indviet i september 2013, og cykelruten er i november 2013 fortsat ikke etableret eller forhandlet på plads gennem Christiania.

Broen til Refshalevej forventes sendt i udbud i efteråret 2013. Samtidig er rutens linjeføring via Sommerfuglebroerne på stand-by, da Inderhavns broprojekterne som følge af Phil & Søns konkurs er forsinket til 2014 eller 2015.

På siden Christiansholm omtales papirsøen og Holmenbroen - i 2013 navngivet Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen, samt Forsvars Kommandoen, som er placeret på den del af Arsenaløen, som ligger vest for Danneskiolds Samsøes Allé. Experimentairum flytter i 2014 midlertidigt fra Tuborg Havn til Christiansholm.

Marinestation København. I baggrunden ses Lejerbo som omtales på siden om Islands Plads.

Projektet er i 2011 på vej : Multihallen på vej. I 2012 er byggeriet gået igang. Hallen er forbeholdt sport og møder for foreninger, og kommer som sådan ikke Christianshavns indbyggere til gavn. Den drives af Kulturhuset på Islands Brygge. Om CIK og Multihallen i 2005 nedenfor.

2007 - 2010 : Politikerne har bevliget 240 mio. kr. til idræt i København de næste tre år, men idræt mangler 1,2 mia. kroner. Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en prioriteringsliste.

I budgettet for 2005 er der ikke afsat midler til en genopretning af infrastruktur på Holmen, og det er derfor nødvendigt at dække udgifterne ad anden vej. En række kloakeringsarbejder har dog fundet sted i 2006. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller at det i samarbejde med Økonomiforvaltningen undersøges, om midlerne kan findes ved at frasælge hele eller dele af matrikel 616, Christianshavns Kvarter, på Holmen. Se Multihallen.

Han er i dag skuffet over, at løfterne om en multihal i bydelen ikke er indfriet. »Vi har en masse potentielle talenter gående rundt på Christianshavn, men vi kan ikke tilbyde dem noget sted at dyrke idræt. Hverken de unge eller de ældre,« siger Dan M. Sørensen. Christianshavns Idrætsklub råder selv kun over mindre gymnastiklokaler, så klubbens håndboldspillere må tage til Sundbyhallerne og Sundbyøster Hallen for at træne.

Idrætslokalerne har i 2012 holdt flyttedag, og ligger modsat Spejderne ud til det åbne idrætsanlæg.

Det samme gælder for eleverne på Christianshavns Gymnasium. »Med alt det nye byggeri på Holmen, planerne for Christiania og de snart 12.000 mennesker, som bor i bydelen, er det utroligt, at der ikke er en idrætshal og flere kultur- og fritidsaktiviteter,« siger Dan M. Sørensen. »De grønne områder på Arsenaløen, som der var lagt op til skulle bruges til udendørs idræt, ligger ubrugelige hen. Banerne er så gennemhullede, at det nærmest er livsfarligt at bruge dem, og når det regner, kan vandet ikke komme væk, fordi dræn og kloakering ikke er i orden,« siger han.

På Holmen er der, siden Søværnet i 1992 besluttede at flytte væk fra Holmen, opført dyre boliger, både ejer- og andelsboliger, som appellerer til forskellige samfundsgrupper. Ejerboligerne er meget eksklusive, hvor det til gengæld er mange yngre børnefamiler som bor i A/B Schifters Kvarter. De synes så for en dels vedkommende at flytte ud på Margretheholmen. DE meget dyre bolig for fx udenlandsdanskere ligger overfor Operaen, boliger til 10 mio. kroner i 2005, i Torpedohallen, i Saugværket, og ude på Charlotte Amalies Bastion. Den ældre generation har i 2000 sat sig på A/B Halvtolv.

Den kreative ungdom har op gennem 1990'erne indtaget Holmen. Arkitektskolen, Filmskolen, Teaterskolen og Rytmisk Musikkonservatorium. Holmens Idrætsanlæg, et Fitness Center og rugbyklubben på Arsenaløen står for sporten, Operaen for kulturen. Forskellige firmaer har indrettet sig i kanonbådsskure ud til Erdkehlgraven, som i 2013 alle renoveret.

 

 

Christiansholm

Broerne over Inderhavnen, Kanalen og Proviantmagasingraven nedenfor.

Genboen til Christiansholm er Forsvarskommandoen på Arsenaløen. Kommunens notater : Notat fra 2005. Notat II. Nedenfor omtales Holmenbroen og Høringen i 2010.

 

Kultur- og Fritidsfaciliteter

Det er hensigten, at kultur- og fritidslivet på Christiansholm skal udvikle sig til et populært, uformelt og spontant mødested med havnen som omdrejningspunkt. I budgetaftalen om Budget 2017 indgår at etablere en svømmefacilitet med havnebad, foreningsfaciliteter samt støttepunkter for det maritime kulturmiljø omkring havnen. Med lokalplanen er det jf. ovenfor muligt at placere en svømmefacilitet, havnebad og foreningsfaciliteter i byggefelt A (5.000 m2). Det vil ligeledes være muligt at placere en kultur- og fritidsfunktion (op til 4.000 m2) i en af Christiansholms haller.

 

 

Problemstilling

Ejeren af ejendommen matr.nr. 543 Christianshavns Kvarter, København (Ørkenfortet) ønsker at omdanne den eksisterende bygning til hotel ved at nyindrette og udvide med en ekstra etage og udvide bygningens base/stueetage. Den gældende lokalplan forudsætter en supplerende lokalplan ved større ombygninger mv. Derfor skal der udarbejdes et tillæg til lokalplan nr. 187 ”B&W-området ved Christianskirken” med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2015.

Løsning

Bygherre ønsker at omdanne ejendommen til hotel. Omdannelsen omfatter, ud over indre ombygninger, to nye hovedelementer: udbygning af basen samt en ny tagetage. Tagetagen ønskes opført som en fuld etage. Teknik- og Miljøforvaltningen finder dog, at tagetagen bør trækkes tilbage mod Strandgade under hensyntagen til den fredede bebyggelse på østsiden af gaden.

Selve basen åbnes op med flere udadvendte funktioner. Derved brydes det eksisterende bastante volumen ned, og stueetagen som helhed gøres mere offentlig tilgængelig med bl.a. butikker. Mod havnen og Knippelsbro placeres restaurant og bar, der bliver offentligt tilgængelige. Der ønskes etableret en forbindelse mellem Knippelsbro og havnepromenaden. Da Knippelsbro er fredet, er forvaltningen i dialog med Kulturstyrelsen herom. Håndteringen af fredningen i forhold til forbindelsen forventes nærmere afklaret i arbejdet med lokalplanforslaget. Det samlede etageareal udvides fra ca. 23.000 m2 til 28.290 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 456. Bygningshøjden forøges fra ca. 29 m til ca. 33 m. Da taget indrettes til friareal for bebyggelsen skal der etableres adgang hertil i form af trappe og elevator, hvilket betyder, at der på taget skal etableres de nødvendige adgangsforhold. Trappe- og elevatortårne vil punktvist nå op på 35 meter. Ventilation, som er den mest pladskrævende teknik, etableres internt i atrium. Det er dog i forbindelse med brandsikring af redningsveje (trapper) nødvendigt at etablere et overtryksanlæg, der i forhold til trappernes placering mest hensigtsmæssigt placeres på tag. Alternativet vil være en synlig installation i facaden. Højden af dette anlæg er ca. 1 meter. Det bemærkes, at det nævnte teknik- og trappeanlæg ikke er synligt fra terræn. Der er heller ikke høje bygninger i umiddelbar nærhed, fra hvilke man vil kunne se anlægget(bilag 2).

Byliv

Projektet vil bidrage med en bedre tilgængelighed mellem havnepromenaden og Torvegade samt skabe bedre forbindelse mellem ude og inde ved at åbne den nu lukkede base.

Arkitektur

Udvikling af ejendommen handler om at transformere en bygning skabt til at være en del af B&W’s industribebyggelse, og med klare referencer til den bebyggelse der indtil 1990´erne udgjorde fabriksbebyggelsen på Christiansbro. Bygningen har efterfølgende været brugt af banksektoren og skal nu transformeres til hotelvirksomhed. Teknik- og Miljøforvaltningen finder, at bygningen med en tilbagetrukket tagetage mod Strandgade og udbygning af basen kan bidrage positivt til bygningens arkitektur og omgivelser. Bygningen vil med den åbne base med nye servicefunktioner opleves mere tilgængelig og åben. Dette understøttes af den nye direkte adgang til vandet fra Strandgade. Projektets endelige udførelse vil blive yderligere konkretiseret med det efterfølgende lokalplanforslag.

Miljø og bynatur

Det er ikke muligt at etablere nødvendigt friareal på terræn. Derfor etableres friarealet dels på taget af bygning og dels på taget af den nye base og udformes som taghaver. Den nærmere udformning er endnu ikke afklaret (bilag 2). Eksisterende træer bevares.

Parkering

Parkeringsdækningen for S-område (serviceerhverv) i tætbyen skal være 1 pr. 150 m2. Parkeringsdækningen kan efter en konkret vurdering maksimeres til 1 plads pr. 100 m2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m2, såfremt der kan påvises højere/lavere parkeringsbehov. Parkeringsnormen fastlægges endeligt i forbindelse med lokalplanforslaget.

Forudgående offentlighed

Den forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for Ørkenfortet fandt sted i perioden 25. januar – 22. februar 2018. I hvidbogen (bilag 4) gennemgås de 19 modtagne høringssvar fra 12 borgere og organisationer, Christianshavns Lokaludvalg samt forvaltningernes bemærkninger hertil.

Høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg

• Bygningen må ikke blive højere end tilfældet er i dag.
• Facaden mod havnen bør forskønnes og opdeles på en måde, så denne ikke fremstår så massivt som i dag.
• Havnepromenaden bør forblive i sin fulde bredde.
• Der bør være opmærksomhed på støj fra ballroomet, der kan spredes langs vandet.
• Trafik og parkeringskapacitet må ikke forringes i området.

Forvaltningernes bemærkninger

• Det vurderes, at bygningen, grundet dennes placering på plint og anderledes fremtoning end nabobebyggelserne, godt kan bære en etage mere i forhold til sine omgivelser. Portmotivet med Udenrigsministeriet vil fortsat være fremtrædende, grundet begge bebyggelsers volumen.
• Udformning af facaderne og herunder facaden på den eksisterende bygning vil indgå i det videre arbejde med lokalplanen, og der vil blive indarbejdet bestemmelser herfor. Bygningen har ikke indgået i den SAVE registrering, der blev fortaget i forbindelse med udarbejdelse af Bydels Atlas for Indre By og Christianshavn, idet bygninger opført efter 40´erne ikke er medtaget. Forvaltningen vil belyse bygningens bevaringsværdi som kulturarv i forbindelse med udformning af lokalplanforslaget.
• I den gældende lokalplan er der fastlagt en 12 meter bred havnepromenade, hvilket vil blive fastholdt i den videre planlægning.
• Der forventes ikke at opstå miljøkonflikter i forbindelse med hotelaktiviteterne.
• Hotellet vil overholde kravet i kommuneplanen om 1 parkeringsplads per 200 m2 byggeri. Grundet projektets nærhed til Christianshavns Station, der har direkte forbindelse til lufthavnen, må det forventes, at en del gæster vil benytte denne transportform.

Forvaltningernes indstilling

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer af kommuneplantillægget.

Kommuneplan

I Kommuneplan 2015 er området udlagt til serviceerhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og en maksimal bygningshøjde på 24 meter (S2). Den eksisterende bygning har allerede i dag en bebyggelsesprocent på 388 % samt en højde på 29 meter. Kommuneplanrammen foreslås ændret til serviceerhverv (S3*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 460 samt en maksimal bygningshøjde på 33 meter.

Anbefalinger til den videre planlægning

Forvaltningerne vil i det videre samarbejde med bygherre og rådgiver særligt fokusere på følgende temaer:

• Egenart: Det karakteristiske gavlmotiv for bebyggelsen langs havneløbet på Christianshavn skal fastholdes.
• Bevaring og transformation: Bygningens bevaringsværdi som kulturarv vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med lokalplanforslaget.
• Bebyggelse: Ørkenfortets bevaringsværdi som kulturarv vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med lokalplanforslaget. Der skal ved tilføjelse af ny tagetage, skal der tages hensyn til gaderummet i Strandgade, herunder en tilbagerykning af tagetagen, samt hvor langt basen skyder sig ud i gaderummet.
• Byrum: Byrummet i Strandgade skal belyses nærmere, herunder relationen mellem de fredede renæssancehuse og Ørkenfortet. Den nye base skal understøtte interaktion og publikumsorienterede anvendelse mod havnepromenaden Torvegade og Strandgade.
• Bynatur: Den nærmere udformning af taghaver og beplantning og udformning af ubebyggede arealer på terræn skal afklares nærmere i lokalplanforslaget med udgangspunkt i strategien for Bynatur. Eksisterende beplantning forudsættes bevaret.
• Adgangsforholdene mellem havnepromenaden og den fredede Knippelsbroskal undersøges i samarbejde med Kulturstyrelsen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når udvalgene har godkendt startredegørelsen, sætter forvaltningerne planarbejdet i gang og foretager en screening af de miljømæssige konsekvenser med henblik på at vurdere, om der skal udarbejdes en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (MPP).

Forvaltningerne forventer at forelægge forslag til lokalplan og tilhørende tillæg til Kommuneplan 2015 med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen medio 2018, hvorefter det sendes i offentlig høring i otte uger. Lokalplanen ventes endeligt vedtaget ultimo 2018.

 

 

Bydelen har siden 1980’erne, med sine omkring 10.000 borgere, måske med Holmen 12.000 borgere, og omkring 10.000 arbejdspladser, udviklet sig til en gang blandede bolsjer, og den har sammen med den indre by mistet sin oprindelige jovialitet, sin jargon, sin (Nyhavns-) atmosfære, og dermed sin lokale identitet.

Christianshavn i dag er primært præget af velhavende borgere, primært akademikere samt mange studerende i det historiske miljø mellem Volden, Kanalen og Kanalen og Havnen, sammen med en blandet skare  af skæve eksistenser i baghaven, og christianshavnere i den fysiske verden lever adskilt i osteklokker.

Historisk skulle byplanen for udviklingen af Christianshavn og Holmen servicere datidens flåde, handel og skibsfart i en noget anderledes virkelighed end i dag. Voldens 12 bastioner så dagens lys, og blev sammen med Flådestation Holmen en del af byens forsvarsværk.

Siden 1980 har havnen imidlertid udspillet sin logistiske rolle, og flere af de militære anlæg, er sammen med B&W, godsarealerne, pakhuse og 43 km kaj fra nord til syd blevet forladt. I den metafysiske nutid har jeg i de senere år derfor ofte tvivlet en del, ikke så meget over Christianshavns, eller Havnens eksistens, men på, hvordan bydelenes sjæl indgår i fremtidens kommunale ånd, som med lokalplan efter lokalplan inddrager Københavns Havn, men planerne udvikler byen i hvilken retning? Forsøger kommunen at genskabe, ikke den fordums atmosfære, men en helt ny identitet?

For at få afklaret denne tvivl om identitet har jeg søgt at finde nogle årsagsforklaringer på, for mig, nogle paradoksale sammenhænge. Det gælder ikke mindst Christiansholms fremtid.

Bolig- og trafikprojekterne i den nordlige kvadrant, og forvaltningernes placering og brug af institutionsbyggeri, giver ikke mening, for enhver ved, at infrastruktur i den moderne verden er en forudsætning for både god og sund trivsel og identitet. Det ved ikke mindst den kommunale forvaltning alt om, for de mange kajarealer erstatter kommunen med ny infrastruktur – promenader – i et forsøg på at bevare byens dynamik, livskvalitet og atmosfære. På Christianshavn er der ikke plads, så hvor gemmer nøglen sig til den aktuelle udvikling.

Kommunen har udtænkt en en metroring, som er et originalt projekt, men som vist ikke er et særlig rentabelt projekt, og hvis trafikale berettigelse af flere grunde også er mere end tvivlsomt.

Det trafikale dilemma. som metrostationerne er udtryk for, løser man ved i gadeplan at planlægge hele bydele som selvstændige innovative poler. Det kræver så samtidig, at byen kan tilbyde et tilsvarende antal boliger til innovative borgere, og det står det ikke så godt til med. Faktisk er det i 2015 nærmest umuligt både at opdrive og betale, en anstændig familiebolig i City. Der er derfor opstået andre problemer, problemer med ulighed og manglende mangfoldighed, for hvor skal man finde plads til en brandmand til Rådhuset, når udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen?

I planlægningen af en ny identitet har kommunen spillet ud med fokus på poler, først i Metropolzonen, området fra Rådhuspladsen til Christians- og Kalvebod Brygge, hvor der er annonceret i tusindvis af ny arbejdspladser inden 2020. Flere forventes at komme senere. Flere områder er omdannet til rigmands ghettoer, med borgere som forventes at skulle arbejde i disse poler. Men ved skrivebordene er de økonomiske dilemmaer blevet vanskelige at håndtere, for det er polernes tiltrækningskraft, poler som endnu ikke eksisterer, som skal betale gildet, så nu slås alle investorerne om de bedste placeringer, mens de oprindelige domiciler flytter ud.

Mere metro, var oprindelig tænkt som et svar på byens trængselsproblemer, men de to ting har ikke meget med hinanden at gøre, så det var nok snarere en manøvre, som skulle redde kommunens ansigt i den økonomiske suppedas Ørestadsselskabet var havnet i, for udviklingen i Ørestad gik ikke efter planen. Så det var vist snarere den forbandelse der lå i det akkumulerede underskud i de første metroetaper, en uforudset ånd, som banede vej for mere af slagsen, så nu skal kommunen ud og opfinde ny metrobrugere, så prognoserne denne gang holder stik. Det synes at være det som styrer udviklingen.

Tilbage til Christianshavns infrastruktur i de smalle gader og stræder, som ikke til debat, selv om den er nærmest ikke eksisterende, og slet ikke til Christiansholm. Christiania fandt i sin tid en vej ud af bydelens isolation ved at opfinde en ladcykel, og i BR peger oraklerne i dag, i mangel af bedre, på ladcyklen som fremtidens innovative værktøj til transport af lædersofaer og køleskabe over store afstande, så inden længe ser vi nok en elektrisk cykelgummiged på 4 hjul på supercykelstierne, hvor superkiosker nok sælger croisant og lappegrej.

På Rådhuset hersker Ørestads ånden nemlig stadigvæk. Hvis man bare propper nogle flere forskelligartede aktiviteter ned i en flaske, så vil de i en molekylelær proces løse problemerne af sig selv, tilpasse sig de fysiske rammer, mens kommunen scorer kassen. Derfor proppes der i dag i den indre by endnu flere brugere ned i de forskellige flasker som skyder op ovenpå de gamle, hvor selv det hæderkronede Carlsberg er fordrevet, og i den nordlige ende af Christianshavn, en overfyldt Cul de Sac, bygges til mere sport og kultur.

 

Naboerne, boliger, klubber og institutioner med en kirke, et gymnasium og skoler er institutioner, som i en fortravlet hverdag, i forældede fysiske rammer, udvides, for tilsammen at kunne huse nogle tusinde flere brugere fra nær og fjern.

På Trekantgrunden udvides med endnu en institution, en børneby placeret på en afsides liggende forurenet grund ud til Laboratoriegraven langs Refshalevej. Ledig efter et militært magasin udbrændte i 1970’erne.

Børnebyen skal servicere andre 800 brugere fra nær og fjern. Godt nok er fødselstallet i den nordlige bydel Aladdin med 2500 borgere stigende, men ikke tilnærmelsesvis til 800, og der ligger rigeligt med institutioner i forvejen.

 

Men det gælder for hele havnen, hvor et af de rigtig store paradokser er, at By & Havn, som er et 95% ejet selskab af Københavns Kommune, har gældsat byen i årtier frem. Skrev jeg ovenfor mere af slagsen (mere metro), så skal den jo betales af brugerne. Derfor koster det kassen at parkere på By & Havns p-pladser. Beboerne skal nemlig betale for ikke at bruge metro, og denne udlejning er den rentable del af selskabets forretning. En formel som ikke kan tages i anvendelse i Nordhavn, for der skal der slet ikke være plads til biler. Dette bæredygtige område skal nemlig løse ”brandmand” problemet. I denne model skal brandmanden derfor betale til metroen over huslejen. En værdistigningsafgift skal sættes på huslejekvitteringen, så nu skal ikke kun planloven, men også skatte- og huslejelovgivning vist ændres!

Det sker samtidig med de selv samme politikere, som har udbygget godsarealerne med sterile domicilpaladser og luksusboliger, nærmest i kor råber op om manglen på billige boliger. Et uforklarligt paradoks som forventes løst med en skatteyder betalt tilskudsfinansiering af alment byggeri.

 

I det videre arbejde frem mod forelæggelse af en startredegørelse vil forvaltningerne arbejde på, at de fire områder udvikles til et attraktivt område, hvor det er godt at bo, arbejde og besøge. Det skal være en destination for alle, som giver lyst til gentagende besøg. Der skal være en blanding af boliger, erhverv, udadvendte stueetager, en fritids- og kulturfunktion, attraktive byrum og grønne arealer.

Der skal skabes gode rammer for et rigt byliv på Christiansholm, hvor der bygges videre på de eksisterende bylivskvaliteter. Stedet skal indbyde til besøg og ophold ved at muliggøre flere funktioner og ved at sikre gode byrum og trafikforbindelser. Christiansholm har et stort potentiale for at rumme et byområde med blandede funktioner. Der skal sikres gode forbindelser til og fra øen, samt sammenhæng til vandarealerne. I det videre planarbejde skal områdets unikke karakter endvidere sikres ved at forstærke eksisterende kulturhistoriske spor, og der vil blive lagt vægt på at forstærke Christiansholms fire meget forskellige kanter med Snedkergravens grønne profil, havnerummet mod Skuespilhuset, kanalen mod Kuglegården og aksen her igennem samt kanten med kedelhuset mod Grønlandske Handels Plads.

 

Cobe står bag formgivningen og har bl.a. haft en hånd med i Nørreport Station projektet, og medvirker ved udvikling af den ny bydel Nordhavn. Cobe samarbejder med NORD Architects, PK3 og Grontmij om projektet. Københavns Kommune er bygherre og den ny børneby forventes at stå færdig 2015.

Kommunen skriver : “Trekantgrunden ved Prinsessegade 74-78 er under omdisponering. Det voksende børnetal i København har medført at grunden, der i dag huser tre institutioner, skal danne ramme om en stor institution med plads til 28 børnegrupper i stedet for de nuværende 20 grupper… De utidssvarende bygninger skal afløses af et moderne byggeri, som med sin placering tæt på multihallen på Arsenalvej, og de grønne arealer som Holmen tilbyder, en let adgang til grønne sports- og naturarealer (forkortet red.).

 

Der tales og skrives meget om, at vi skal fremme trivsel og sundhed, og at vi skal forebygge sygdom og fedme ved at tilbyde børn og unge ordentlige fysiske og kulturelle udfoldelsesmuligheder. Det er derfor stærkt kritisabelt, at Christianshavn efter snart 30 års henstillinger stadig ikke har fået bevilget penge til en multihal. 

 

som vi kun har få alternative aktiviteter at tilbyde de mange unge, der bor i bydelen, også selv om de eksisterende fritids- og ungdomsklubber gør et godt stykke arbejde, men de kan ikke tilfredsstille børns og unges behov for fysisk udfoldelse. 

Imidlertid er det ikke kun børn og unge, der lider under manglen på tidssvarende lokaler, hvor de kan udfolde sig. Bydelen ejer ingen lokaler, der er tilgængelige for borgere med bevægelseshandicap, bortset fra biblioteket. Ældre og handicappede er udelukkede fra meget af det sociale liv i bydelen. 

 fleksible og mangfoldige anvendelses-muligheder til idrætsudøvelse, kulturelle arrangementer, møder m.v. i større eller mindre lokaler og via muligheder for skiftende rumopdeling efter behov. Således er skitseforslaget i harmoni med de visioner om at tilbyde borgerne kultur- og fritidsoplevelser, der aktiverer, glæder og udfordrer, der oprulles i kommunens kulturstrategi 2009-2011, ligesom skitseforslaget lægger op til et byggeri, der vil tilbyde tidssvarende og arkitektonisk interessante rammer for kultur- og fritidslivet i bydelen.  

 

1680 

Hovedvagten blev opført tæt ved den nuværende Hovedvagtsgade og blev først nedrevet i 1874.

Med 36 større skibe, 41 mindre og en samlet slagkraft på i alt 2.325 kanoner var flådens base på Bremerholmen efterhånden blevet trang og en skibsbrand i den udtjente havn fik Admiralitetet op af stolene samme år. Den gamle Krabbeløkke Havn var med tiden blevet landfast med Bremerholmen og byen og man undersøgte og fandt en ny placering, der med tiden blev til de fem øer, som vi i dag kender som Holmen. I juni 1680 blev Christian V meddelt resultaterne af undersøgelserne og februar 1681 godkendte han det store opfyldningsarbejde

 

 

Volden er den bedst bevarede del af Københavns befæstning fra 1600-tallet. Anlægget var en integreret det af planen om den nye bydel Christianshavn, som kong Christian den 4. iværksatte i 1616.

Oprindeligt skulle Christianshavn være en næsten cirkelrund by, omgivet af en vold med 10 bastioner. Denne plan blev dog ændret til et anlæg med fem bastioner.

 

 

Byens fortidsminder med voldanæg, voldgrave, kanaler er en del af byens kulturarv og sammen med floraen og faunaen byder på friluftsoplevelser, både for sanser som for fysisk udfoldelse. Friluftsrådet har den principielle holdning, at disse herlighedsværdier skal komme alle til gode med lige ret til færden og oplevelse uden exclusiv råderet for udvalgte personer eller grupper.   Friluftsrådet finder i denne sag, at intentionerne i lov om fortidsmindefredning, Museums- og Naturbeskyttelsesloven, ikke er respekteret og en lovliggørelse af allerede exclusiv råden over vandflade i Laboratoriegraven og langs voldfodens forland er uforenelig med almen tilgængelighed for alle. Friluftsrådet savner endvidere i sagens dokumenter, en redegørelse for indvirkning på flora og fauna i Laboratoriegraven, herunder indvirkning på gennemstrømning og vandkvalitet ved en lovliggørende tilladelse af de faktiske forhold. Friluftsrådet kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale en lovliggørende tilladelse og vil opfordre Direktoratet til at anmode involverede grundejere, planmyndigheder og statslige ejermyndigheder om at få udarbejdet en dispositionsplan for en samlet anvendelse og benyttelse, der som udgangspunkt tilgodeser almenhedens interesser. 

 

Siden grundlæggelsen af Danmarks flåde i begyndelsen af 1500-tallet, havde København haft et flådeværft på Bremerholm, tæt på den indre by og Slotsholmen.

På flådeværftet var der mange brandfarer, så man ville gerne flytte det udenfor byen. Samtidig var der – i takt med udbygningen af flåden efter svenskekrigene i midten af 1600-tallet – behov for mere plads.

Derfor forelog admiral Niels Juel, at man anlagde en ny flådehavn i farvandet udenfor Københavns Toldbod og Kastellet.

I 1690’erne var man så langt med inddæmning og opfyldning, at det første skib kunne søsættes fra det nye flådeværft.

Op gennem 1700-tallet voksede værftet, som i begyndelsen bestod af de to kunstige øer Nyholm og Christiansholm. De lå med en halv kilometer imellem sig, men blev efterhånden føjet sammen af nogle aflange, kunstige øer. Her blev placeret de bygninger, som var nødvendige for at kunne udruste skibene, ligesom de var blevet i det gamle Søarsenal på Slotsholmen.

Arsenaløen og Frederiksholm var færdigbygget i 1750’erne. På øerne blev opført meget lange bygninger, tegnet af arkitekten Phillip de Lange (1700-1766). 

I slutningen af 1700-tallet blev Nyholm yderligere udvidet og i 1800-tallet blev Arsenaløen og Frederiksholm også gjort væsentligt større. Endelig blev der anlagt en ny ø, Dokøen, udenfor Frederiksholm.

Omkring 1860 flyttedes de sidste dele af den gamle flådehavn til Holmen. Derfor blev der i disse år opført en større mængde nye bygninger, bl.a. de store smedjer på Frederiksholm.

I dag bruger Forsvaret stadig nogle bygninger på Holmen, men mange andre er i dag i brug til civile formål. Dels har en række uddannelsesinstitutioner til huse på Frederiksholm dels er der indrettet boliger i nogle af bygningerne. Der er også kommet nye bygninger til, dels boligbyggeri, dels >Operaen, der ligger yderst mod havnen overfor Frederiksstaden.

 

 

 

I midten af 1800-tallet opførte Flåden nogle skure til sine transportfartøjer på Arsenaløen på Holmen. Skurene blev nummereret i forlængelse af de tidligere anlagte, og skulle have haft numrene 10, 11 og 12. Imidlertid blev de tre skure i stedet bygget som to og kaldtes derfor for “Halv tolv”.

En anekdote fortæller imidlertid, at navnet skyldes Holmens arbejdsmænd, som først mødte på arbejde klokken halv tolv – når frokostpausen begyndte! En anden version af anekdoten lyder, at dem, der arbejdede her, havde så lang vej at gå til marketenderiet, hvor maden blev serveret, at de fik lov at gå til frokost en halv time før alle andre – altså klokken halv tolv.

I dag er næsten alle bådskurerne på Halv Tolv revet ned og i stedet er der omkring år 2000 opført nyere boliger. Kun to af de oprindelige skure er bevaret og bruges i dag til lystbåde og til fælleslokaler for beboerne på vejen.