Feriecamp

Start sommeren med Feriecamp: Prøv kajakpolo med vennerne!

Her kan du læse alt du behøver at vide om sommerens sejeste camp:

Hvornår sker det? D. 1.-3. juli 2019. Alle 3 dage kl. 10.00-14.00.

Hvor afholdes campen? I kanalerne ved Arsenaløen, hvor Københavns Kajakpoloklub (K-Polo) holder til.
Alle mødes hver dag kl. 10.00 ved hal C på adressen: Arsenalvej 6, 1436 København.

Hvem kan deltage? Piger og drenge mellem 12-18 år, som ikke allerede spiller kajakpolo og som kan svømme min. 200 meter uden hjælp.

Medbring selv: To sæt tøj der gerne må blive vådt, bestående af: En T-shirt/trøje, shorts eller lange løbetights og sportsstrømper. Gerne sportstøj i lycra/polyester, da det er lettest i vand og tørre hurtigere. Vandet skulle gerne være dejligt varmt i juli, derfor behøves ingen våddragt. Er der meget vind, kan en vindjakke/regnjakke være god at have med.

Husk desuden:

  • Tørt tøj og sko: til når vi er på land.
  • Et håndklæde.
  • Madpakke og drikkedunk.

Der er mulighed for omklædning og bad i Hal C og der vil blive serveret frugt og energi-snacks hver dag.

Det har vi: Flotte polokajakker, veste, hjelme, pagajer og bolde som alle kan låne under campen.

Trænerne:
Anne-Marie Videbæk Lassen

Troels Holm Pedersen

Oskar Brandt -Tidligere U21 landsholdspiller

Michelle Roslind - Tidligere damelandsholdsspiller

Lousie B. Nielsen - Damelandsholdspiller

Trænerne står klar med 3 spændende dage med aktiviteter på vand og land. Du vil lære hvad kajakpolo er og få en masse sjove, hyggelige og aktive timer med andre unge.

Campen er et samarbejde med Københavns Kommunes Feriecamp og der er maks. plads til 20 deltagere.

Og hey, det er GRATIS at deltage! Så skynd dig at melde dig til, ved at skrive en mail til:

poloforunge@gmail.com

I mailen har vi har brug for følgende oplysninger: Dit fulde navn, din fødselsdato inkl. årstal og navnet på din skole. Og skulle du have yderligere spørgsmål kan de også stilles på mail.

Tilmeldingsfrist: d. 10. juni 2019.

Vi glæder os helt vildt til at se DIG!